Til Lesbiacatul |
|
Til Lesbiacatul |
|
| Jeg synes hans lykke er stor som en guddoms, | Min tunge bli´r lammet og arme og ben |
| ja større, hvis det nu var tilladt at mene, | bliver langsomt fyldt op af en glødende masse. |
| han, der igen og igen sidder her. | Det suser for ørerne, og mine øjne |
| Glaner og lytter. | dækkes af mørke. |
| Hører din latter så sød at pladask | Lediggang ,Catul, det er dit problem. |
| den ulyk´lige taber hver rest af forstand. | I lediggang hidses du op alt for meget. |
| For, Lesbia, straks når jeg har dig for øje | Lediggang lyk´lige konger og byer |
| berøves jeg stemmen. | har bragt til fald. |
