Der var engang en ikke helt ung men ganske pæn mand,der var ude at gå
tur. Han så glad ud. Så var der en ung dame, som standsede ham. "
du er
ikke helt ung" , sagde hun ,
"og det er en
forfærdelig verden , vi lever i
Hvorfor er du så så glad? - "Det er fordi min kone spiller
violin", svarede
manden, og så sang han sangen om violinspillersken.
" Man kan, hvad man vil, så nu vil jeg
ville",
sagde
Lisbeth med sammenbidt hu.
Hun
greb violinen, begyndte at spille,
og
straks slog hun fast at kun ku´.
Hun
spiller så lystigt på alle de strenge
i mol, - men som oftest i dur,
og
tonerne blomstrer som blomster i enge,
som
roser på solmættet mur.
Iblandt
vel en tidsel med torne lidt kradse,
iblandt vel en en falmet viol,
men
de skal jo med, hvis det rigtigt skal passe
som
lyd fra begynder-fiol.
Så hør blot, hvor muntert fiolen kan lyde,
og se, hvor hun skinner som ny.
O,
hvad mig dog dagligt forundes at nyde
til
kvæld fra den tidligste gry.