Der var engang en ikke helt ung men ganske pæn mand,der var ude at gå

                                                                tur. Han så glad ud. Så var der en ung dame, som standsede ham. " du er

                                                                ikke  helt ung" , sagde hun , "og  det  er  en forfærdelig verden , vi lever i

                                                                Hvorfor er du så så glad? - "Det er fordi min kone spiller violin", svarede

                                                                manden, og så sang han sangen om violinspillersken.

 

 

" Man kan, hvad man vil, så nu vil jeg ville",

                                                                                        sagde Lisbeth med sammenbidt hu.

                                                                                        Hun greb violinen, begyndte at spille,

                                                                                        og straks slog hun fast at kun ku´.

 

                                                                                        Hun spiller så lystigt på alle de strenge

                                                                                        i mol, - men som oftest i dur,

                                                                                        og tonerne blomstrer som blomster i enge,

                                                                                        som roser på solmættet mur.

 

                                                                                         Iblandt vel en tidsel med torne lidt kradse,

                                                                                         iblandt vel en en falmet viol,

                                                                                         men de skal jo med, hvis det rigtigt skal passe

                                                                                         som lyd fra begynder-fiol.

 

                                                                                        Så hør blot, hvor muntert fiolen kan lyde,

                                                                                        og se, hvor hun skinner som ny.

                                                                                        O, hvad mig dog dagligt forundes at nyde

                                                                                        til kvæld fra den tidligste gry.