Kom søde skat, lad hånd i hånd som tegnet på vort ømme bånd os vandre sammen lidt omkring og se på havens mange ting. Tag træsko på, for her er vådt, og bli´r du våd, så ved du godt hvor let du snavser tæppet til, når ind vi atter vandre vil. Men nu det grønne tæppe først, af plæner er det ikke størst, men holdt så pænt, og det er mig, jeg gør det for at glæde dig. Nå, færdig nu med praleri, det var jo ikke der fordi, at vi i haven skulle gå, men for at se, hvad der ku´ stå af smukke buske, flotte træer, af søde blomster vel især. Lad os udpege skiftevis, de skatte, som på stedet gi´s. Først peger jeg på noget grønt, så siger du : Hvor er det kønt, så peger du på noget rødt, og jeg si´r: åh, hvor er det sødt.	Så peger du igen, du si´r: De liljer er no´n slanke pi´r. Jeg svarer at det er fordi, de lider af anoraxi. Nej fy, si´r du, de fine fru´r er kommet frisk fra jomfrubur og er til fest på kongens slot, det ses på deres kjole flot. Og jeg si´r: Se, en rosenknop, lad solen nu få sat lidt skub, i tingene, så snart vi har af roser mer end tyve par. Hver rosenbrud med kavaler så danser vals og alt det der. De hvirvler rundt, og al fornuft, de taber i hinandens duft. Nu vid´re til det næste bed. Nej, se, der er en kalvekved, si´r jeg,men nej, du sør´me har på navnet ganske andet svar. Jeg bli´r ej sur, skønt jeg har grund, men lidt jeg laver truttemund. Se truttemundene i år, si´r du,hvor frodigt de dog står.	Så smiler jeg, så smiler du, Jeg skifter til en bedre hu, og si´r: Jeg elsker dig min ven, hvor syn´s du, vi skal kikke hen? Vi kikke skal på højens sten, dem har vi samlet, hver og én, i vore kroppes stride sved og bragt til dette nye sted. Se, si´r jeg, se, en vinbjergsnegl, en kontrollør, som efter fejl forgæves her på vore sten, må lede, - der er ikke én, men alt er lydefrit og flot, så sneglen tænker: nå, men godt, så i mit hus, jeg ta´r en lur, Og så måske på ferietur. Men se nu fru Hortensia, hun skranter lidt, hvad skal hun ha´ for at genvinde snart sin huld ? Hun står dog i den fede muld. Det ved jeg ikke, siger du, men ved du hvad, jeg synes nu ? Jeg syn´s det tusser, jeg vil ind, det bli´r lidt køligt på min kind.
	LISBETH 1994