FORVENTNINGSFULDHED FØR SEJLTUR PÅ LISBETHS FØDSELSDAG 1991 Så er det Lisbeths fødselsdag, Så skal vi ud og sejle. Vi håber på lidt roligt vand, og bølger, ej for stejle. Og lad os få et solskinsstrejf, og bløde, blide vinde For ud vi vil ej, hvis vi ej omsmyges sødt om kinde. Vi sejler ud af Vejlesø og ind i Furesøen. Gid sælhunde ej skræmmer os med altfor højlydt gøen. Vi håber båden, den er tæt og uden huller store. For vi vil nødig vore fjæs i bundens mudder bore. For søpirater vi os vil behørigt noksom vogte. Vi vender skuden hurtigt om, såsnart vi krudtrøg logte.

Og hvis vi ser en kæmpehval, vi gemmer os i bunden. Og vi si`r ej den mindste lyd, men holder os for munden. På Furesøen vi den fugl, der flyver over våge, opsøge vil for selv at se: Er det en stork, en måge ? Men hvis den insisterer på, at vi skal se dens mage, så si´r vi dens privatliv os kan ej det mindste rage. Og finder vi en øde ø. vi holder os langt borte; De indfødte er noget rak, især de nøgne sorte. Og kommer natten snart, så sort så må vi hjemad vende, for i den stygge, sorte nat, kan altfor meget hænde. Måske vi skulle blive her og sejle lidt i haven. Hvis vi os lægger på vor ryg, kan vi få sol på maven

.